torsdag den 10. november 2011

Paa tur i Regnskoven

Tidligt mandag morgen vendte jeg helskindet hjem fra orienten, og er nu i stand til at trykke disse computertaster ned med samtlige fingre i god behold. Ikke alle var lige saa heldige.

Jeg tilbragte fem ret fantastiske dage dybt inde i regnskoven taet paa den colombianske graense (hvilket ikke alle var lige trygge ved) sammen med en gruppe af de andre volontoerer. I loebet af de fem dage oplevede vi lidt af hvert; vi sejlede ned ad mudrede floder, kiggede paa aber og papegoejer, fiskede efter piratfisk, badede samme sted som vi lige havde halet de glubske fisk op fra, gyngede i lianer, laa i haengekoejer, spiste myrer (der smagte overraskende godt at lime), vadede igennem sumpomraader med vores bagage hoejt haevet over hovederne, besoegte det oprindelige folks landsbyer, saa krokodiller og diverse edderkopper, holdt babyalligatorer – og vi saa nogle smukke solnedgange.

For mit eget vedkommende var det en spaendende men ogsaa afslappende tur, paa trods af en natlig vandretur i junglen hvor jeg – og jeg ved stadig ikke helt hvordan det gik til - opdagede, at jeg havde sagt ja til, at vores guide kunne placere en kaempe skorpionedderkop paa mit ansigt, og en efterfoelgende aften, hvor en kaempe fisk sprang op i vores kano foran to amerikanske piger, der gik saa meget amok at vi naer var faldet ud i vandet til de mange alligatorer.
Alligevel slappede jeg af, men det er nu ogsaa svaert at stresse et sted der ellers er saa roligt (og varmt).

Jeg skrev, at ikke alle slap lige godt fra vores jungleeventyr, og det er rigtigt. En islandsk fyr fra min gruppe ved navn Olaf kom ustandseligt til skade. Maaske var hans to meter og seks centimeter hoeje krop for stor en fristelse for de mange dyr. Han formaaede i hvert fald at blive bidt af den babyalligator vores guide havde fisket op af vandet – det var dog ikke et alvorligt bid, saa det glemte vi hurtigt den foelgende dag, da andre dyr fik oeje paa ham. Efter at have vandret mange timer igennem regnskoven med dens mange farlige dyr (heriblandt doedsens giftige froer) foelte vi os i sikkerhed, da vi naaede tilbage til floden og kunne se vores kano. Det viste sig dog at vaere en falsk sikkerhed, da vi pludselig befandt os under angreb fra en flok hidsige insekter, der var langt mere aggressive end krokodillerne, og med bid der gjorde ondt resten af dagen. Olaf lykkedes at blive bidt fem gange – to af gangene i ansigtet, hvor han haevede voldsomt op.
Det vaerste var dog, da vi fiskede efter piratfisk. De fisk vi fangede, tog vi af krogen og smed ud i vandet igen, og med ”vi” mener jeg Olaf, da vi andre ikke rigtigt havde lyst til at naerme os de skarpe taender for meget. Olaf klarede det fint, indtil han var uopmaerksom et kort sekund, og pludselig var der blod ud over det hele. Piratfisken han holdt i sin haand havde taget en stor bid af hans finger.
Det var ikke saa godt, men som Larron, en anden volontoer, paapegede, saa vil en del af Olaf nu altid forblive i Ecuador.
Mens jeg skriver om piratfiskene vil jeg lige indskyde, at jeg var mega sej og fangede en af dem. Det var dog mindre sejt, da jeg tabte den ned i kanoen, hvor den gik amok i vores bagage.

I loebet af de fem dage saa vi mange forunderlige ting, og paa trods af Olafs hul i fingeren, havde vi alle en rigtig god tur.

I ugen der er ved at vaere gaaet siden da, har jeg vaeret til min foerste dansetime. Jeg og tre andre piger har meldt os til noget der hedder ”capoeira” som er en god blanding af dans og selvforsvar. Og saa er det uhyggeligt haardt. Foerste gang var i forgaars og de sidste to dage har jeg humpet rundt med oemme muskler der har gjort, at jeg har vaeret ude af stand til at binde boernenes snoerrebaand og saette mig ned paa en stol uden at skaere en slem grimasse. Naeste time er i aften og selvom det bliver sjovt, saa frygter jeg det lidt, men smerten skal vel bare – i dette tilfaelde ikke loebes, men – sparkes vaek. Mit haab er, at jeg, efter en maaned med to ugentlige timer, vil vaere mega hardcore og have optraenet nogle tiltraengte muskler.

Det bliver alt for denne gang, saa I maa have det rigtig godt.

1 kommentar:

  1. Hej Luna, tak for endnu et fint indlæg på bloggen. Jeg vil gerne reklamere lidt mere for den på hjemmesiden og hertil kunne et billede være fint. Hvis du kunne sende et - gerne med dig selv på - til ph@rysensteen.dk, ville jeg blive glad. Bedste hilsner Pernille

    SvarSlet